Lammekød

Beskrivelse

Mangholms får er af racen Ertebølle. Det er en meget gammel, dansk fårerace, der stammer helt tilbage fra stenalderen! Det er et lille nøjsomt får, der udelukkende lever af græs og hø. Får og lam afgræsser vores naturarealer der tilbyder dem en variation af føde. Vi slagter omkring 25 lam på årsbasis.
Når dyrene skal slagtes, bliver de aflivet her på marken. Det foregår stille og roligt uden stress. Derefter transporteres dyrene til slagter Harald Hansens Eft. i Slangerup. Her hænger kødet indtil det er klar til partering og forarbejdning, der varetages af Kødsnedkeren, som vi har et nært samarbejde med, for at sikre den allerbedste kvalitet. Vi laver mange forskellige udskæringer; grillbøffer og -pølser, stege, simremad, røgvarer og pålæg.

Kontakt os for særlige ønsker og spørgsmål.