Økologisk Juleand – Dansk Landand

200,00 DKK

Der betales et depositum på 200 kr. ved bestilling. Restbeløbet afregnes ved afhentning til 170 kr/kg.

På lager

Beskrivelse

Mangholm And til Jul

Vi tilbyder igen Mangholms smagsfulde, økologiske ænder til Juleaften – af racen  den Danske Landand. Der medfølger en lille pose med indmad. 

Ænderne har haft et godt liv og fået masser af bevægelse fra vores store marker. De  har spist græs, urter og andet varieret foder, der alt sammen er med til at give rigtig god smag og struktur i kødet. Vores ænder slagtes først når de er mindst 17 uger gamle (til information er en konventionel and typisk kun 8 uger, når den slagtes).

I ovnen fremhæves smagen allerbedst med langsom stegning ved svag varme i 3-4 timer, så er kødet saftig mørt og smelter næsten på tungen.

Praktisk Info

Ænderne sælges efter først-til-mølle princippet. Der regnes med ca. 4-6 personer per and. Mangholms landænder forventes at veje ca. 3 kg +/-. Skriv gerne dit særlige ønske i “Bemærkningsfeltet”

Ænderne er frosne ved udleveringen.

Pris

170 kr / kg inkl. moms. Ved bestilling betales et depositum på 200 kr. pr. and, som fratrækkes den endelige pris ved afhentning.

Afhentning

Til afhentning på Mangholms gårdbutik torsdag den 20. december og fredag den 21. december, begge dage ml. 14.00 – 18.00. Mangholms adresse er Hillerødvej 20, 3400 Hillerød. Du skal bare oplyse dit navn. Der vil også  være mulighed for at tilkøbe masser af øvrige tilbehør i gårdbutikken.

Bemærk: Ænderne er frosne ved afhentning. Beregn 2 døgn til optøning.

 

Lidt Mere Info om Anden

Ænderne er af racen Dansk Landand og er udruget i Danmark. Ænderne tilbringer hele deres liv her på Mangholm, hvor de har et godt liv, der tilgodeser deres naturlige behov. De første 6-8 uger går ællingerne inde i stalden så vi kan give dem varme og beskyttelse mod rovdyr som feks ræven. Derefter kommer de ud, for de holder meget af at bevæge sig. De har både en stor mark at gå på, hvor de spiser græs og urter (eller det græs vi nu har kunne give dem pga tørken i år) samt adgang til  badevand, hvor de tilbringer en stor del af tiden. Masser af bevægelse og varieret foder er med til at give rigtig god smag og god struktur i kødet.