Beskrivelse
Introduktion
Château Croque Michotte er en vin fra St-Émilion, cirka en kilometer fra grænsen til Pomerol, i Bordeaux. Vinen er dyrket efter økologiske principper, og er tætpakket med noter af mørke bær, skovbund og tobak – præcis som stor St-Émilion skal smage.
Farve
Karminrød
Duft
Duften åbner sig langsomt med noter af tobak, stjerneanis og solbær.
Smagsnoter
Livlig og ungdommelig, både i syre og tannin, med noter af næsten modne brombær og lakrids.
Château Croque-Michotte har tilhørt den samme familie i over 100 år og det er stadig familien der dyrker markerne og lagrer vinene i kældrene under slottet.
Markerne, som ligger kun et stenkast væk fra nogle af Pomerol og St-Emilions mest berømte lodder (med et rigtig godt kast kan du måske ramme Château Cheval Blanc), er tilplantet med 74% Merlot, 25% Cabernet Franc og 1% Cabernet Sauvignon. Vinrankerne har en gennemsnitsalder på 55 år. I snart 13 år har man dyrket efter økologiske principper (og vinene er certificeret øko af Ecocert) – ikke kun for miljøets skyld, men fordi man mener, at det simpelthen giver en mere velsmagende vin med et større lagringspotentiale.
Vinene ligger typisk cirka 20 måneder på fad – afhængigt af hvad den pågældende årgang har bedst af.
Basis information
Vintype: Rødvin
Årgang: 2015
Druer: Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc
Distrikt: St. Emilion, Bordeaux, Frankrig
Flaskestørrelse: 0,75l
Økologisk: Ja
Alkohol: 14%
Pris
375 kr pr flaske. Allerede indbetalt depositum fratrækkes ved afhentning. Ved køb af 3 ens eller forskellige vine der købes ONLINE tilbyder vi 10% rabat, der fratrækkes ved afhentning.
Afhentning
Udleveres fre d. 20 dec fra 15-18, samt lør d. 21 og søn d. 22 dec fra 10-15. Afhentning er på Mangholm: Hillerødvej 20, 3400 Hillerød